Derfor skader mangel på faglærte Danmarks BNP: »Vi løber simpelthen tør. Det er den fremtid, vi kigger ind i«

Midt i industrikvarteret mellem Brøndby Vester og Vallensbæk lægger Mads Bengtsson brikkerne på plads. Oprindeligt udlært VVS'er bruger direktøren ikke power point til at illustrere sin pointe, men tegner kurver i luften, der helt simpelt besvarer komplicerede spørgsmål. Det danske videnssamfund, møjsommeligt opbygget fra 1990erne og frem, har præsteret Europas største virksomhed. Novo Nordisk er knap halvanden gange mere værd end hele Danmarks BNP, som i øvrigt kun er i spæd vækst på grund af Novo. Uden Novo ville Danmark være et mulehår fra at gå i recession, og i følge Økonomiministeriet skrumpede alle andre industrier end medicinalbranchen i 2023. Hvorfor er det faglært arbejdskraft, som politikere, arbejdsgivere og fagforeninger konstant efterlyser? Hvorfor sprøjter det danske uddannelsessystem ikke flere farmaceuter og biomedicinske ph.d.'er ind i den for dansk økonomi så livgivende industri i stedet? »Vores største kunde er Novo,« siger Mads Bengtsson, og med os mener han Gazellevirksomheden Andersen & Heegaard. En gammel håndværkervirksomhed som både bygger og vedligeholder medicinalbranchens produktionsanlæg. »Vi har både elektrikere og VVS'ere, som er specialiseret i deres felt. Det er ikke for sjov. Selv ganske små udfald kan koste medicinalvirksomhederne millioner. Jeg kan huske, da jeg var lærling, og vi stod i en elevator ud ved Novo Nordisk i Bagsværd. Så kom der en helt almindelig palle ind. Den var nok en meter høj, og så sagde ham, der kørte den, at der var for flere millioner på pallen,« fortæller Mads Bengtsson. »Og det var 15 år siden. I dag er det helt vildt. Alt skal spille 100 procent i produktionen,« siger han. Hvem skal uddanne lærlingene? Novo Nordisk har enorm succes på det internationale marked og udvider konstant produktionen, og det samme gøre resten af Danmarks life science-branche også. For Andersen & Heegaard betyder det 100 procents vækst om året i øjeblikket. »Lige nu har vi en opgave til 300 millioner for en anden farmaceutisk virksomhed, og der ikke noget, der tyder på, at væksten i branchen stopper. Det, der hæmmer vores vækst, er manglen på kvalificeret arbejdskraft,« fortæller Mads Bengtsson. Store samfundsanalyser ikke hans speciale, og alligevel får han det hele til at hænge sammen. Danmarks demografiske forbandelse, et sundhedsvæsen, som er nødt til at vokse for at holde live i en aldrende befolkning, og en medicinal sektor, der vokser så meget, at Novo Nordisk reelt er den vigtigste forklaring på, at Danmarks BNP stadig vokser en smule. Og så en voldsom mangel på faglært arbejdskraft i det Danmark, som gennem årtier har haft som målsætning at blive et videnssamfund. Hvilket Novo Nordisk netop er udtryk for. »Efterspørgslen på faglærte vokser voldsomt. Det gør antallet faglærte mildest talt ikke,« siger Mads Bentson og laver noget, der ligner et krokodillegab med hænderne. »Derfor har jeg sagt til virksomheden, at vi skal fordoble antallet af lærlinge inden nytår,« siger han så. Antallet af unge, der vil være faglærte, falder. Det har politikerne klaget over længe, men det er kun halvdelen af problemet. »Vi har også nogle store årgange, som snart går på pension,« siger direktøren, og det er her, hastværket kommer ind i billedet. Hvis virksomheder som Andersen & Heegaard ikke med det samme går i gang med at uddanne nye unge vvs’er, elektrikere og installatører, vil der i fremtiden simpelthen ikke være nok svende til at udlære lærlinge til en branche i voldsom vækst. »Vi løber simpelthen tør. Det er den fremtid, vi kigger ind i,« siger direktøren. Det er ikke blot ærgerligt for Andersen & Heegaard og virksomheder for Novo. Nødlidende sundhedsvæsen »Vi har også lige vundet et udbud og skal fremover stå for service af Region Hovedstadens bygninger,« siger Mads Bengtsson. Altså de bygninger, som ind imellem bliver ramt af blandt andet skimmel og resistente bakterier, der trives i hospitalers udluftningskanaler. De samme bygninger, der efterhånden som den danske befolkning bliver ældre, efter alt at dømme vil opleve større patientgennemstrømning. Og dertil kommer, som regeringen anfører i regeringsgrundlaget, behovet for faglærte for at gennemføre den grønne omstilling. Både Danmarks BNP og et sundhedsvæsen i vækst, der er på spil, når politikere og arbejdsgiverorganisationer efterlyser flere faglærte. Det mener i hvert fald Troels Blicher Danielsen, som er administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Men han er mere end det. Frem til coronakrisen var han afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet med ansvar for udenlandsk arbejdskraft. »Vi har i mange år nydt godt af faglærte fra især Østeuropa, som kommer hertil og arbejde, men det kan ikke blive ved,« siger han. »Man skal ikke bladre længe i papirerne inde i ministeriet for at få et klart billede af situationen. Levestandarden i deres hjemlande, fremover vil arbejdsstyrken i hele Europa blive mindre og selv hvis vi fortsat kunne regne med samme tilstrømning, er det ikke nok til at matche efterspørgslen,« siger Troels Blicher Danielsen. Derfor blev han ikke overrasket, da Kraka for nylig offentliggjorde en rapport, der viste, at elektrikere og vvs'ere efterhånden tjener næsten lige så meget, målt på medianlønnen, som akademikere. »Det er en fuldstændig logisk udvikling, og det er en udfordring for vores virksomheder,« konstaterer Troels Blicher Danielsen. Det er også en logisk konsekvens af mange års uddannelsespolitik, der handlede om at gøre Danmark til et videnssamfund. Mads Bengtsson er på mange måder den nuværende regerings drøm. Han kunne have valgt gymnasiet, men ville lave noget med sine hænder. Derfra videreuddannede han sig, og nu er han direktør for knap 400 ansatte, som sikrer produktion i en af Danmarks vigtigste eksportsektorer. Men da han stod i et T-kryds efter folkeskolen, var han bestemt ikke den daværende regerings drøm. »Dengang skulle alle i gymnasiet. Det gad jeg ikke, selvom festerne var bedre, og det er på mange måder stadig der, problemet er,« siger han. »Jeg havde nogle kammerater, der inviterede mig med til gymnasiefester, og det var jo fedt. Damer! What's not to like! Til gengæld kunne jeg så hjælpe dem med praktiske ting. Men når unge mennesker skal vælge, er det nok stadig en faktor,« siger Mads Bengtsson. Under alle omstændigheder skal der ske noget. Hvad, er stadig det store spørgsmål. https://www.berlingske.dk/samfund/derfor-skader-mangel-paa-faglaerte-danmarks-bnp-vi-loeber-simpelthen-toer